Køb af killing

Når vores skønne killinger er klar til at flytte hjemmefra, gælder følgende:

Du skal være parat til at bruge tid på din kat, holde af den og passe godt på den. Hvis du gør det, må den gerne flytte hjem hos dig. 🙂

Vi vil desuden meget gerne have besøg af dig, inden killingen for alvor flytter, så I får mulighed for at hilse på hinanden, inden I skal flytte sammen.

Vilkår for killingen, der skal flytte … hun eller han:
* bliver solgt via en standard salgskontrakt fra Felis Danica
* er mindst 12 uger gammel, når han/hun flytter hjemmefra
* er vaccineret for:
Kattesyge (Panleukopeni) og Rhinotracheitis (herpes + calicivirus) samt Klamydia (Chlamydophila felis) og katteleukæmi (FeLV – Felin Leukæmi Virus)
* er orme- og loppebehandlet efter dyrlægens anvisninger
* er neutraliseret (Hvis killingens vægt er under 2 kg, når han eller hun er flytteklar, aftales tidspunkt for neutralisering individuelt)
* er registreret i Dansk Katteregister og i Det Danske Katteregister samt chippet

Der medfølger:
* FIFé-stamtavle
* personlig sundhedsbog fra dyrlægen

Pris:
Vi følger de gældende priser for Sibiriske katte på det danske marked, og prisen for en neutraliseret killing er således: 6.500 DKK.

(Der gælder det samme som ovenstående mht. køb af en kat, der skal bruges til avl. Den er blot IKKE neutraliseret, og den koster: 10.000 DKK)

Forklaring på, hvad vi mener med: “Status”:

Ledig => Ingen har endnu aktivt vist interesse for killingen.
Der er vist interesse => Der er en eller flere personer, der har vist interesse for killingen.
Under evaluering => Det undersøges, om killingen er egnet til avl.
Reserveret => Killingen er reserveret til et bestemt hjem.
Flyttet => Killingen er flyttet.